Engelsk avis: John Terry kan få trænerjob i Brøndby
John Terry bliver tilbudt en kort vej til et managerjob – hos den danske klub Brøndby.
Chelseas kaptajn, 35-årige John Terry, forlader Stamford Bridge til sommer, når hans kontrakt med the Blues løber ud. Dette har fået alarmklokkerne til at ringe på Vestegnen, hvor Brøndby-ejer Jan Bech Andersen, der er gode venner med John Terry, allerede har spurgt den engelske stopper ind til et skife til Danmark. Det skriver den engelske avis Daily Mirror.
Brøndbys cheftræner Thomas Frank forlod i denne uge jobbet som manager på Brøndby Stadion, og klubben har midlertidigt ansat Auri Skarbalius.
Ifølge Mirror har Jan Bech Andersen pengene til at lokke Terry til Danmark, og han ville være villig til at tilbyde Terry rollen som spillende træner i fremtiden. Den tidligere Liverpool-kaptajn Daniel Agger er ligeledes hos Brøndby, og ifølge Mirror har klubben pengene til at gå efter store navne.