Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Engelsk avis i store problemer: Lukaku-historie var falsk

22.10.2022 Kl. 11:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Romelu Lukaku har hængt den engelske tabloidavis The Sun ud.

Det har han, fordi avisen på falsk vis har beskyldt ham for at ryge e-cigaretter.

Problemet med det billede, The Sun bragte – og sidenhen har taget ned – er, at det slet ikke er Lukaku på billedet, som du kan se herunder.

– The Sun-avisen… I leger med den forkerte. Bliv ved med at lege. Mine folk vil kontakte jer meget snart, skriver Romelu Lukaku i et opslag på sin Instagram-profil.

– I er sygt lamme at lægge et billede op, som ikke er mig og skrive forkert info, fortsætter belgieren.

The Sun tog billedet samt artiklen ned og undskyldte overfor Lukaku. 

Artiklen beskrev derudover også Lukaku som værende i dårlig form. Den 29-årige angriber vendte først tidligere på ugen tilbage fra en skade, som han pådrog sig i slutningen af august.

Lukaku er i øjeblikket lejet ud til Inter Milan fra Chelsea.

Annonce