Annonce
Annonce
Foto: Polfoto
Engelsk Arsenal-legende forsvarer Wenger: Han har revolutioneret Arsenal
Arsenal var igennem store dele af den forgangne Premier League-sæson store, store favoritter til det engelske mesterskab, men Leicester endte med at overhale London-klubben indenom, og så blev det altså heller ikke i år, Arsene Wenger vandt, men i stedet endnu et år, hvor der er blevet sat spørgsmålstegn ved hans rolle i klubben og især fremtiden.
Sol Campbell, der spillede under den franske træner fra 2001-2006, har dog kun rosende ord til sin tidligere chef. Det fortæller han til The Guardian, over for hvem han mener, Wenger har revolutioneret Arsenal, som han har vundet tre mesterskaber med i sin efterhånden meget lange embedsperiode.
– Alle er nødt til at indse, hvor meget han har gjort for Arsenal. Han har revolutioneret Arsenal, fortæller den tidligere engelske landsholdsstopper.
– Ja, alle vil gerne vinde Premier League og Champions League, men det tager tid. Han har gjort det utroligt godt for de penge, han bruger. Se på Manchester United, der har brugt 2 milliarder på to år og kun har bevæget sig sidelæns.
Annonce