AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
22:07:2019 16:47
Endnu et stort talent skal udlejes: Chelsea-forsvarer på vej til QPR

Chelsea er på nippet til at sende Dujon Sterling på en lejeaftale til Queens Park Rangers.


Nomineringen til Golden Boy 2019 er blevet skåret ned til 80 spillere, og her er Dujon Sterling stadig at finde iblandt, men den 19-årige englænder må fortsat væbne sig med tålmodighed i forhold til at spille en rolle på Chelseas førstehold.

Selvom Frank Lampard er kommet til the Blues og har vist en større tiltro til klubbens talenter, må Dujon Sterling tilsyneladende nøjes med at spille på anden række i den kommende sæson.

For ifølge the Independent bliver den engelske højre back udlejet til Queens Park Rangers, der i en række uger har været opsat på at få ham til klubben.

Dujon Sterling fik debut for Chelseas førstehold for næsten to år siden under Antonio Conte, men han må stadig finde sig i at stå i skyggen af Cesar Azpilicueta og Reece James.

Han har kontrakt med the Blues frem til sommeren 2022, og han kan bruge det kommende år på at gøre sine hoser grønne over for Frank Lampard.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED