Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Endnu en Premier League-klub kan få kinesiske ejere
Gennem de seneste år er der kommet flere kinesiske ejere i Premier League.
Tidligere på sæsonen har der bl.a. været snak om, at et kinesisk konsortium skulle være interesseret i at blive medejere af Liverpool sammen med Fenway Sports Group.
Nu beretter The Sun, at Sunderland er i dialog med et kinesisk konsortium om en overtagelse.
Sunderland ejes i øjeblikket af Ellis Short, som har været klubbens ejer siden 2009, men nu skulle han være interesseret i at sælge.
Ifølge det engelske medie er han blevet kontaktet af et kinesisk konsortium og vil lytte på tilbudt på £150 millioner eller derover.
Ellis Short betalte i sin tid i omegnen af £20 millioner for at blive ejer af The Black Cats.
Annonce