Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu en: Chelsea-profil ude i flere måneder

Af Morten Jørgensen
17.12.2023 Kl. 10:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Skaderne har væltet ned over Chelsea hele sæsonen, og det ser bare ud til at fortsætte. 

Nu er det spanske Marc Cucurella, som er blevet ramt af en ankelskade, og det kommer til at tage et par måneder, inden han igen er klar til at spille. 

Sådan lyder meldingen fra Fabrizio Romano, der kan rapportere, at Chelsea-spilleren i de næste dage vil blive undersøgt nærmere. Forventningen er dog altså, at han tidligst er tilbage engang i februar. 

I denne sæson har han fået en del spilletid for Chelsea – både på højre og venstre back – da både Reece James og Ben Chilwell har været ude en del af sæsonen med skader. 

Tidligere i denne uge blev det også bekræftet, at Reece James på ny er blevet skadet, og Chelsea-anføreren ventes først at være tilbage om to-tre måneder. 

Samtidig forventes Chilwell også først at kunne spille igen i begyndelsen af det nye år, og det giver Mauricio Pochettino store udfordringer på de to backs. 

Lørdag var det således Axel Disasi og Levi Colwill, der spillede på hver sin back, og fælles for dem er, at de foretrækker at spille i det centrale forsvar.

Det var heller ikke første gang i sæsonen, at Chelsea er startet en kamp med fire midterforsvarere på banen. 

Mauricio Pochettino har også udtrykt et ønske om at handle i januar, og det virker sandsynligt, at han vil kigge sig om efter en back. 

Annonce