Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endnu en chance for europæisk hæder: UEFA lancerer ny europæisk turnering

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.09.2019 Kl. 07:53
Det europæiske fodboldforbund har præsenteret sine planer for at kickstarte en ny turnering fra 2021.

UEFA har nu bekræftet, at det europæiske fodboldforbund lancerer sin tredje klubturnering kaldet Europa Conference League i 2021.

Den nye turneringsform vil prestigemæssigt rangere under Europa League og Champions League, men meningen er, at flere klubber fra flere lande får chancen for at konkurrere om europæisk hæder.

Spørgsmålet er, om det faktisk også ender med at blive tilfældet. Antallet af deltagende hold i Europa League står nemlig til at blive skåret ned fra 64 til 32 hold fremover.

Mange af disse hold, som nu kommer til at glippe Europa League, får i stedet chancen for at spille i den nye Europa Conference League.

Den nye turnering kommer dermed heller ikke til at betyde, at vi får flere engelske hold at se i Europa fremover. Pladsen i den nye klubturnering bliver nemlig tildelt vinderen af Carabao Cuppen/League Cuppen.

Er det et hold, som allerede er kvalificeret til europæisk fodbold – ligesom med Manchester City sidste sæson –  så vil pladsen gå til syvendepladsen i tabellen i stedet.

Det vil sige, at Wolverhampton, der endte på syvendepladsen, ikke havde spillet Europa League, men i stedet Europa Conference League, var den nye turnering allerede blevet indført i dag.

I fremtiden vil det blot være femte- og sjettepladsen i Premier League-tabellen, som får muligheden for at deltage i Europa League.

 

Annonce