Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endelig: United ønsker at gøre Solskjær til træner under landsholdspausen

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.03.2019 Kl. 07:48
Daily Mirror skriver, at nordmanden bliver udnævnt til fast Manchester United-træner under den kommende landsholdspause.

Ole Gunnar Solskjær har gjort det så godt som midlertidig træner, at lørdagens FA Cup-kamp mod Wolves kan blive hans sidste i den stilling.

Manchester United har nemlig tænkt sig at udnævne nordmanden til fast træner under den kommende landsholdspause, som starter næste uge, skriver Daily Mirror.

Som diverse engelske medier tidligere har skrevet, er Ole Gunnar Solskjær nu den eneste kandidat til jobbet, og Manchester Uniteds ledelse har allerede besluttet sig.

Derfor er det kun et spørgsmål om tid, før United-legenden bliver belønnet for at have bragt The Red Devils tilbage i topstriden og videre i Champions League.

Gary Neville har også tidligere indikeret, at han ville blive overrasket, hvis ikke Manchester United benyttede den kommende landsholdspause til at gøre Ole Gunnar Solskjær til klubbens permanente træner.

Viser det sig at holde stik, vil klublegenden være fast træner, når Premier League bliver genoptaget med en kamp mod Watford. 

Annonce