Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Endelig: Sala-agent indgår aftale med Cardiff

08.02.2024 Kl. 17:20
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er mere end fem år siden, at Emiliano Sala omkom i et flystyrt på vej til Cardiff. Siden dengang har der været et værre tovtrækkeri i retssalene, men nu lader der til at være lagt låg på det hele. 

Således er der nu indgået en aftale mellem Cardiff og Salas agent om at frigive dokumenter og beskeder vedrørende klubskiftet. 

– Klubben lagde sag an mod McKay for at få videregivet hans dokumenter og beskeder. 

– Der er indgået en aftale om dette, så høringen er droppet. Vilkårene i aftalen er fortrolige, siger en talsmand fra retten ifølge BBC.  

Hele sagen drejer sig om, at Cardiff havde indgået en aftale med Nantes om at købe Emiliano Sala. Den argentinske angriber var på vej til den daværende Premier League-klub for at bestå det obligatoriske lægetjek, da hans fly styrtede ned over den engelske kanal. Salas lig blev fundet, men flyets pilot er aldrig blevet fundet. 

Det var Salas agent, Willie McKay, og agentens søn, Mark, som havde arrangeret privatflyet, der skulle fragte Sala til Storbritannien. Privatflyet havde dog ingen licens. 

I lang tid var der også tovtrækkeri mellem Cardiff og Nantes. Parterne var enige om en pris på mere end 120 millioner kroner, men Cardiff ville ikke betale, mens Nantes krævede at få transferbeløbet. 

Cardiff blev i 2022 beordret til at betale første del af summen på lidt over 40 millioner kroner. 

Annonce