Én United-stjerne på listen: Her er de tre bedste januarsignings i Premier League
Per Frimann har valgt de tre bedste januarsignings, som er skiftet i vintermåneden.
Han har placeret Virgil van Dijk på førstepladsen, Bruno Fernandes på andenpladsen og slutteligt Luis Suárez på en tredjeplads.
– Det handler om at finde de spillere på en liste, som slår til stort set med det samme.
– Dem, som gør en forskel nu og også på den lange bane.
– Der er tre spillere, der skiller sig ud, synes jeg.
– Virgil van Dijk skiftede tilbage i ’18, hvor han kommer fra Southampton. Jeg synes, at van Dijks skifte var meget markant. Jeg var forbavset over, at hans spil var så fantastisk, at han kunne gøre dem til både mestre og Champions League-vindere.
– Den anden er Bruno Fernandes, som i denne sæson har fået noget kritik. Den start, som han havde, da han skiftede tilbage i ’20, hvor han kom til fra Sporting … Det er noget af det mest overbevisende i forhold til begyndelser, vi har set nogensinde. Han scorer mål, han lægger op, han spiller, som om, han altid har været i klubben. De første 18 måneder var fuldstændig suveræne.
– Og så er der Suárez. Luis Súarez, som kommer til fra Ajax i 2011. Alt, hvad han gjorde for Liverpool, alle de mål, han scorede … Han var med i 120 mål i 110 kampe. Det siger noget om, hvor helt fantastisk god, han var. Han vinder ikke noget særligt, og det gør van Dijk, lyder det fra Frimann i Viaplay-studiet.
Du kan se og høre hele diskussionen i videoen øverst i artiklen.