Arsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCFulham FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedSheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWest Bromwich AlbionWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
28:09:2020 12:34
En uge tilbage af transfervinduet: Her er 10 store handler som kan ske før deadlinen

Det ville undre os, hvis ikke i hvert fald halvdelen af disse transfers ender med at blive en realitet, inden transfervinduet lukker mandag den 5. oktober.


Houssem Aouar fra Lyon til Arsenal

Arsenal er hidtil blevet afvist i sine forsøg på at signe Lyon-spilleren, men der er masser meldinger om et kommende tredje bud fra The Gunners, som tydeligvis fokuserer på franskmanden fremfor Thomas Partey lige nu.

Aouar skulle selv være åben for skiftet, så det er et spørgsmål om penge mellem klubberne.

 

Jadon Sancho fra Dortmund til Manchester United

Samme situation som med Aouar gør sig angiveligt gældende for Jadon Sancho. En kontrakt ligger klar til den 20-årige englænder, men Dortmunds høje salgspris på £108 millioner kan komme i vejen.

Flere engelske medier melder, at Manchester United er klar med et nyt bud i denne uge. Så må vi se, om det er nok til at tilfredsstille tyskerne.

 

Milan Skriniar fra Inter til Tottenham

Forhandlingerne mellem Inter og Tottenham fortsætter, men der er stadig et stykke vej mellem de to klubbers valuering af den 25-årige slovak.

Spurs har vist sig effektive på transfermarkedet og Inter skulle være interesseret i et salg, så det ville ikke komme bag på nogen, hvis denne handel falder i hak før deadline day.

 

Alex Telles fra FC Porto til Manchester United

Spilleren presser angiveligt selv på for en transfer til Manchester United, hvor han kan se frem til at tjene knap fire gange så meget, som han i øjeblikket gør i Porto.

Portugiserne skulle også være desperate efter at sælge, da han har under et år tilbage på kontrakten. Der forhandles om prisen, men det tyder ikke på, at der er vildt mange millioner mellem de to klubber.

 

Declan Rice fra West Ham til Chelsea

Der er fortsat en del rygter om, at Chelsea kan forsøge sig med et sent bud på Declan Rice. Der er ingen tvivl om, at Frank Lampard ønsker at hente den 21-årige West Ham-spiller, men om det bliver i dette transfervindue, virker mere usikkert.

The Blues er formodentligt nødsaget til at sælge en række spillere, før de kan byde på Rice. Om de når det, og om de kan byde højt nok til, at West Ham accepterer, får vi at se inden for den næste uge.

 

Michaël Cuisance fra Bayern München til Leeds United

Den kom ud af det blå sent søndag aften, men ser ud til at kunne blive en realitet. Kontrakten skulle være forhandlet på plads, og Leeds er i fremskredne forhandlinger med de tyske treblevindere.

Oprykkerne skulle være klar til at betale omkring £18 millioner for den 21-årige franskmand, hvilket angiveligt stemmer fint overens med, hvad Bayern München mener, Cuisance er værd.

 

Rhian Brewster forlader Liverpool

Crystal Palace, Sheffield United og Aston Villa er angiveligt alle interesserede i at købe den unge Liverpool-angriber, som skulle have en salgspris på cirka £20 millioner.

Der er meldinger om, at Liverpool ønsker en tilbagekøbsklausul, men det kan måske blive en dealbreaker for en eller flere af de intereserede parter.

 

Chris Smalling forlader Manchester United for Roma

Pereira er på vej til Lazio på en lejeaftale, og Roma-træner Paulo Fonseca har til citat sagt flere gange sidste uge, at han fortsat ønsker at signe Chris Smalling.

Forhandlingerne har efterhånden stået på i en evighed, men mon ikke den kommer over målstregen før deadline. United ønsker ham i hvert fald solgt, men ikke for enhver pris.

 

En angriber til Tottenham

Mourinho har flere gange sagt til citat, at han regnede med at få sig en angriber før transferdeadline. Det ønskede han også i januarvinduet, men fik ikke sit ønske opfyldt.

Det ville virkeligt være en fadæse, hvis man ikke har held med at hente en backup for Harry Kane for andet vindue i streg. Problemet er nok, at angribere typisk er dyre, og Tottenham og Daniel Levy er ikke ligefrem kendt for at være klar til at overbetale.

 

En midterforsvarer til Leicester

Wesley Fofana fra Saint-Etienne har selv udtalt, at Leicester har budt, og at han ønsker skiftet til The Foxes. Franskmændene har til gengæld vist sig uvillige til at give sig i forhandlingerne, så denne handel er måske død.

Leicester skulle også have budt på Burnleys James Tarkowski, mens Jonathan Tah fra Bayer Leverkusen er blevet omtalt som endnu et alternativ.  Alt i alt må der være god sandsynlighed for, at Brendan Rodgers får en eller anden form for forstærkning til defensiven, før transfervinduet lukker sine skodder i.

 

 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED