Én ting siger meget om Amorim i Manchester United
Rúben Amorim har rundet den første måned som manager for Manchester United.
Siden landsholdspausen i november, hvor han tiltrådte, har han stået på sidelinjen i otte kampe.
De kampe har budt på fire sejre, tre nederlag og en enkelt pointdeling i debuten mod Ipswich.
Læs også: Chelsea har budt på dansk landsholdsspiller
Hvad der dog har været værd at notere sig er, at Manchester United har fået bedre styr på defensiven.
For i seks af de første otte kampe har Manchester United holdt modstanderen nede på under én xG. Det skriver Statman Dave.
Det er kun Arsenal og Ipswich, som har formået at skabe over én xG mod Manchester United.
Bemærkelsesværdigt nok har det dog ikke resulteret i en stribe af clean sheets. Tværtimod faktisk.
Kun én gang i de otte opgør er André Onana eller Altay Bayindir således gået fra banen uden at have lukket mål ind.
Det var sejren på 4-0 mod Everton, der stikker ud for De Røde Djævle, som stadig har plads til forbedring.
Næste opgør for Manchester United og Amorim er søndag eftermiddag hjemme på Old Trafford mod Bournemouth.
Lige nu indtager Amorims tropper 13. pladsen i Premier League, mens Bournemouth er helt oppe som nummer seks.



















