Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Én ting forbløffer Klopp: "Det er helt utroligt"

Af Jeppe Augustsen
09.04.2023 Kl. 11:33
Jürgen Klopp slår helt fast, at han har ansvaret for resultaterne i denne sæson.

Liverpool har ikke formået at følge op på den gode 2021/22-sæson, hvor det blev til to triumfer i pokalturneringerne og var også tæt på at vinde Premier League og Champions League, men blev slået på målstregen af Manchester City og Real Madrid.

Sammelignet med sidste sæson har denne sæson været en fadæse for The Reds.

De er sendt ud af Champions League samt de to pokalturneringer, og i Premier League ligger de på 8. pladsen og ser ikke ud til at ende i top fire, der giver adgang til Champions League.

LÆS OGSÅ: Vildt rygte: Victor Nelsson har skrevet under med Premier League-klub

Blot 12 sejre ud af 28 kampe er det blevet til, og kun tre af dem er kommet på udebane, og denne enorme forskel forbløffer Liverpool-manager Jürgen Klopp.

– For en måned siden vandt vi 7-0 over Manchester United. Forskellen på resultaterne på hjemmebane og udebane er helt utrolig, siger Jürgen Klopp til Sky Sports.

I interviewet får reporteren fremhævet de triumfer, som klubben har haft under Jürgen Klopp, men det gider manageren ikke høre på.

– Når jeg er færdig, vil jeg kigge tilbage på de ting. Ikke nu. Jeg kunne ikke være mere ligeglad med, hvad vi formåede i sidste sæson. Jeg er 100 procent ansvarlig for det her skrald, lyder det fra tyskeren.

Der venter Liverpool en svær opgave senere i dag, når de møder Arsenal på Anfield.

LÆS OGSÅ: Skriver historie: Dansk Premier League-rekord tangeres

 

Annonce