Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Én ting bekymrer Jamie Carragher: Her får Jorginho det svært

Af Emil Plovgaard
31.01.2023 Kl. 21:58
Jorginho er en topspiller, men én ting bekymrer, siger Jamie Carragher.

Jorginho blev tidligere på dagen præsenteret som ny Arsenal-spiller.

The Gunners sikrede sig den italienske midtbanespiller hos Chelsea for en sum på omkring 100 millioner kroner.

Mikel Arteta ville signe en ny midtbanespiller i løbet af det snart afsluttede transfervindue, og han skiftede fokus mod Jorginho, efter at to bud blev afvist på Brighton-stjernen Moises Caicedo.

LÆS OGSÅ: Chelsea og Benfica enige om Fernández

Carragher mener, at Jorginho kan blive en rigtig god signing for Arsenal, men én ting bekymrer dog den tidligere Liverpool-stjerne.

Italieneren passer ikke ind i Arsenals spillestil.

– Arsenal gik efter Moises Caicedo, men den kunne de muligvis ikke lande på grund af Brighton, og så er man i stedet gået efter Jorginho, som er en interessant spiller.

– Jeg forstår det til fulde, men jeg hørte i dag folk snakke om, at han ikke er den spiller, der passer ind til Arsenals spillestil, som er så hurtig, kvik og energisk, og han er det modsatte af det, og det argument er jeg enig i.

LÆS OGSÅ: Chelsea og PSG er nået til enighed

– Men jeg tror også, at når der er 10 kampe tilbage af sæsonen, så mangler de muligvis et koldblodigt hoved, når der er et stresset øjeblik, og nerverne presser sig på i titelkampen, og å er han muligvis en god signing, som kan sløve tingene lidt ned.

– Han er en spiller, som har vundet Champions League og EM i løbet af de seneste år, så han er en topspiller, det er der ingen tvivl om, men han er en anderledes type spiller, siger Jamie Carragher til Sky Sports.

Jorginho blev Arsenals tredje signing i januar, efter at klubben tidligere har præsenteret Jakub Kiwior og Leandro Trossard fra henholdsvis Spezia og Brighton.

FØLG MED I VORES TRANSFER LIVE HER!

Annonce