Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En stor bid af kagen: Arsenal bruger mere end halvdelen af sit budget på Tierney

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.06.2019 Kl. 06:40
Vælger Arsenal at købe Kieran Tierney for de £25 millioner, som Celtic forlanger for den skotske back, vil en stor del af The Gunners' budget for denne sommer være opbrugt allerede.

Én signing, Kieran Tierney, kommer til at opsluge halvdelen af Arsenals transferbudget denne sommer, hvis The Gunners agter at gennemføre handlen. Det skriver The Telegraph tirsdag.

De skotske mestre, Celtic, har angiveligt allerede afvist to bud fra Arsenal på den 22-årige venstreback.  Det første skulle ifølge BBC have været på £15 millioner, mens størrelsen på bud nummer to er ukendt.

Men The Bhoys forlanger minimum £25 millioner, og når Unai Emery blot har £45 millioner til spillerkøb, kan man hurtigt regne ud, at en stor portion ryger på at hente Tierney.

The Gunners kan dog generere flere penge til spillerkøb ved selv at sælge en række spillere, men ser man bort fra rygter om Laurent Koscielny og måske Lucas Torreira er det i øjeblikket småt med rygter om mulige spillerexits fra The Emirates.

 

Annonce