Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En spiller i topklasse: Tottenham henter ombejlet teenager

20.07.2020 Kl. 08:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

15-årige Alfie Devine har fundet sin nye klub.

Ifølge troværdige David Ornstein fra The Athletic har den engelske teenager i løbet af weekenden gennemført et lægetjek og underskrevet sin kontrakt med Tottenham.

I løbet af de seneste 12 måneder har Tottenham fulgt midtbanespilleren, og efter Wigan er havnet i administration grundet dårlig økonomi er det gået stærkt.

The Lilywhites sikrede sig Alfie Devine for næsen af Leeds og Celtic, mens både Rangers, West Ham, Brighton og Chelsea også har holdt øje med ham.

Alfie Devine er en spiller, som Jamie Carragher har holdt lidt øje med, da den tidligere Liverpool-spillers egen søn er en del af Wigans akademi, og Carragher er fuld af rosende ord om Alfie Devine.

– Har set Alfie i et par år, og han er topklasse. Bare ærgerlig over, at Wigan ikke kan holde på ham efter det store arbejde, de har udført ved at udvikle ham og deres andre talenter. Det er en skændsel, hvad deres ejer har gjort, skriver Carragher.

Annonce