'En skygge af sig selv': Liverpool-stjerne får heftig kritik
Det kører ikke for skinner for Liverpool i øjeblikket.
De forsvarende engelske mestre har tabt tre kampe i træk til henholdsvis Crystal Palace, Galatasaray og Chelsea.
De resultater står i skærende kontrast til indledningen på sæsonen, hvor Arne Slot og kompagni vandt hele syv kampe i streg.
I mellemtiden har Arsenal ramt en god stime, hvorfor det nu er London-klubben, der er det nye førerhold i Premier League.
Hos Liverpool er skaderne ligeledes væltet ind. Spillere som Giovanni Leoni, Alisson og Ibrahima Konaté er røget en tur på lazarettet, hvilket ikke gør situationen lettere.
Nu kommer der en heftig kritik af én af de største Liverpool-stjerner, der ikke har ramt det vanlige høje niveau i denne sæson.
Liverpool-stjerne leverer ikke varen
Det drejer sig om Mohamed Salah.
Den egyptiske angriber, der i seneste sæson stod bag voldsomme 27 scoringer og dermed blev topscorer, har blot to mål og ditto assists på CV’et i denne kampagne.
I same tid har præstationerne været ganske sløje i flere af kampene, hvilket Peter Kjær har bidt mærke i.
– Han er en utrolig seriøs spiller, men når vi kigger på det fodboldmæssige, så har han været en skygge af sig selv, siger eksperten til Viaplay, der anerkender den vilde sæson, som kantspilleren stod bag sidste år.
Hør hele interviewet øverst i artiklen.
Fik du læst:
Nu er en ny cheftræner udpeget i Manchester United.
BREAKING: Jess Thorup scorer kassen hos ny arbejdsgiver.


















