En realitet: Marcus Rashford overgår Cristiano Ronaldo
I første omgang blev han ikke noteret for sit mål i Carabao Cup-finalen søndag.
Men senere fik Marcus Rashford medhold i, at det var ham, som havde scoret til 2-0 for Manchester United i triumfen over Newcastle.
Det betyder, at han nu er oppe på sæsonmål nummer 25 – og det er ét mål mere, end Cristiano Ronaldo scorede i løbet af hele 2021/22-sæsonen.
LÆS OGSÅ: Manchester United er optimistiske – vil lande aftale med PL-stjerne
25-årige Rashford har gennemgået noget af en opblomstring, siden Erik ten Hag overtog roret i klubben.
Det er nemlig en helt anden United-angriber, end man så i den seneste sæson, hvor det i stedet var Cristiano Ronaldo, der var i mediernes fokus.
Rashford kan desuden blive den første United-spiller siden Robin van Persie til at score 30 mål i løbet af en enkelt sæson.
Trods Rashfords fornemme sæson, er klubben på jagt efter en angriber – læs mere her.