Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Én hændelse går igen: PL-klubber kommer med forslag til VAR-forbedringer

Af Jeppe Augustsen
24.03.2021 Kl. 07:59
Premier League-klubberne er blevet spurgt ind til forslag på at forbedre VAR.

VAR har været en af de helt store samtaleemner i denne sæson, hvor man løbende har ændret reglerne for at forbedre spillet. Det gælder bl.a. reglerne for 'hands'.

Der er ingen tvivl om, at systemet stadig har sine mangler, og i håb om at forbedre det har Premier League skrevet til klubberne, som er kommet med diverse forslag. Det skriver Daily Mail. 

Ifølge avisen har klubberne fremsendt hændelser til Premier League, hvor de gerne ser ændringer. Det gælder bl.a. hændelser, hvor de mente, at VAR traf den forkerte kendelse eller mangel på samme – og her gik én hændelse igen og igen.

Hændelsen skete i kampen mellem Manchester United og Chelsea tilbage i oktober, hvor Harry Maguire brugte sine arme til at holde Cesar Azpilicueta nede. Her mener adskillige klubber, at den forkerte beslutning blev taget, da dommerens fløjte forblev tavs. Se billedet fra situationen nederst i artiklen.

Premier League har efter sigende også sendt en masse kontroversielle hændelser til klubberne, hvor de har skulle givet deres mening, om dommen skulle ændres eller ikke. 

Det forventes, at der vil blive implementeret nye regler omkring VAR til næste sæson.

Annonce