Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Én FCK'er med: City dominerer rundens hold i CL

15.02.2024 Kl. 21:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rundens hold i Champions League er nu blevet kåret, og det er med Manchester City-dominans. Samtidig er der dog også blevet plads til en spiller fra FC København.

Tirsdag aften spillede FC København mod Manchester City i Parken, og her boltrede især Kevin De Bruyne sig på midtbanen hos gæsterne. Belgieren scorede og lagde op til et mål.

Det samme gjorde Phil Foden, og nu er de begge at finde på rundens hold i Champions League. Det samme er den sidste City-målscorer fra opgøret i form af Bernardo Silva også.

Paradoksalt nok er FC Københavns målscorer fra opgøret, Magnus Mattsson, også med på rundens hold.

I alt er tre Manchester City-spillere på holdet. Det er sammen med Paris Saint-Germain og Real Madrid flest. Det franske storhold er repræsenteret ved Kylian Mbappé, Marquinhos og Achraf Hakimi. Hos Real Madrid er Andriy Lunin, Ferland Mendy og Brahim Diaz at finde på det udvalgte hold.

Tidligere United-profil i chok over Rasmus Falk: Hvordan er det muligt?

Endelig er Lazio-forsvaren Mario Gila også udvalgt. Han var med til at lukke ned for Harry Kane og de øvrige stjerner i Bayern Münchens offensiv onsdag aften.

Her vandt det italienske mandskab lidt overraskende 1-0 på en straffesparksscoring af Ciro Immobile. Det var et straffespark, som danske Gustav Isaksen havde skaffet. Samtidig fik Bayern Münchens franske forsvarsspiller Dayot Upamecano også direkte rødt kort.

Se rundens hold herunder.

Annonce