- En drøm at spille med Amalfitano
Morgan Amalfitano scorede i weekendens sejr over Manchester United og den franske lejesvend fra Marseille har siden sin ankomst vist glimrende spil for West Bromwich Albions.
I sommerens transfervindue hentede West Bromwich Albions franske Morgan Amalfitano til klubben på en sæsonlang lejekontrakt fra Marseille. I weekendens kamp mod Manchester United spillede Amalfitano en stor kamp, hvor han også scorede et mål for West Bromwich. Præstationerne på banen har fået Amalfitanos holdkammerat, Billy Jones til at rose lejesvenden:
– Han er fantastisk. Du kan give ham bolden selvom han har folk i ryggen og han vil stadig lave noget nyttigt med den, siger han til Express and Star og tilføjer:
– Han er en mester til at vikle sig ud af svære situationer, hvilket han beviste flere gange i lørdags, hvor det flere gange så ud til at han havde taget en berøring for meget og ville blive tacklet, siger han.
Det er dog ikke kun hans evner til at holde på bolden og skabe farlige situationer, der får Jones til at rose sin holdkammerat. Amalfitano arbejder nemlig også rigtig godt for holdet:
– Fra en forsvarsspilleres synsvinkel så arbejder han rigtig hårdt. Han ligger pres på modstanderen. Jeg nyder at spille med ham og jeg tror, at alle højrebacks i ligaen ville elske at spille med ham, slutter han.