Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En blindgyde: Saints nægter at sælge sin stjerne til Spurs

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.09.2020 Kl. 13:00
The Telegraph skriver, at det er noget nær umuligt for Tottenham at hente Danny Ings.

Danny Ings er et transfermål for Tottenham og klubben har taget kontakt til Southampton med hensyn til at starte forhandlinger om den 28-årige engelske landsholdsangriber.

Det forstår man jo godt. Ings var den næstmest scorende spiller i Premier League sidste sæson. En plads han med 22 scoringer delte med Pierre-Emerick Aubameyang.

Problemet, set med Tottenhams øjne, er bare, at Southampton ganske enkelt slet ikke kan forestille sig at sælge sin topscorer, skriver The Telegraph.

Ings har nu under to år tilbage på sin kontrakt, så forlænger han ikke snart, er det typisk nu, de fleste klubber i hvert fald begynder at overveje et salg af sin spiller.

Men ikke Southampton i dette tilfælde. Klubben ser angiveligt Ings som værende ligeså vigtig, som Virgil Van Dijk i sin tid var for klubben.

Hollænderen endte med at koste Liverpool £75 millioner, og så store summer har Tottenham næppe til at signe Ings i dette transfervindue.

Annonce