Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

En aftale nærmer sig: United har nu budt igen på forsvarsprofil

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.09.2020 Kl. 12:39
Manchester United har ifølge Mohamed Bouhafsi fra RMC sendt sit andet bud på Alex Telles.

Første bud på £12 millioner blev afvist af FC Porto, som angiveligt kræver omkring £18 millioner for Alex Telles. Nu har Manchester United så skruet op for summen og budt på den brasilianske venstreback igen, melder pålidelige Mohamed Bouhafsi fra RMC.

Den franske fodboldredaktør nævner desværre intet om tallene involveret i det nye bud, men det er næppe på de £18 millioner, som Porto efterspørger.

Telles har under et år tilbage på sin kontrakt og kan principielt skrive under på en forhåndsaftale med Manchester United inden for tre måneder. Derfor gider The Red Devils ikke investere stort.

Samtidigt skulle venstrebacken allerede have godkendt den kontrakt, Manchester United har præsenteret ham for, og Telles skulle selv ifølge flere medier selv presse på for, at Porto accepterer et bud på mindre end £18 millioner.

Nu bliver det så spændende at se, om bud nummer to også bliver det endelige og afgørende, eller om der også skal et potentielt trejde forsøg til.

 

Annonce