Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Én afgørende faktor: Derfor skal Chelsea i CL for at signe stjernespiller

Af Morten Bruun Jørgensen
12.07.2020 Kl. 07:27
Chelseas jagt på en Champions League-plads er pludselig blevet endnu mere vigtig.

Det kan vise sig at blive helt og aldeles afgørende, om Chelsea kvalificerer sig til Champions League eller ej i forhold til klubbens forsøg på at købe Kai Havertz.

Det skriver den troværdige tyske journalist, Christian Falk.

For Kai Havertz har gjort det klart over for Leverkusen, at han vil finde sig en ny klub denne sommer, eftersom klubben akkurat missede en Champions League-plads.

Af den grund vil det også være helt essentielt for Chelsea, at klubben formår at gøre sig fortjent til at spille i Europas fineste klubturnering næste sæson, så det kan bruges som lokkemad over for Havertz.

Derfor var gårsdagens 3-0-nederlag mod Sheffield United også et stort slag for The Blues, som i løbet af i dag og i morgen kan overhales af både Leicester og Manchester United og derfor ryge ud af top fire.

Gennem de seneste uger er der blevet skrevet en om massiv interesse i Havertz fra Chelseas side, men det kan tyde på, at London-klubben kan få det svært, hvis Champions League-pladsen glipper.

Annonce