En af Danmarks helt store, populære teknikere: 90 år i dag

”Fodbold skal være sjov”

En af Danmarks festligste og bedste teknikere blev født i oktober 1936 i den lille nordjyske by Tårs. Forældrene flyttede til Nibe og blev bestyrere på Afholdshotellet, der dengang – udover at være byens bedste turisthotel – også husede Nibe Boldklubs indendørstræning om vinteren. Det foregik i hotellets festsal(!).

Jørn Sørensen voksede dermed op med det lokale fodboldmiljø tæt inde på livet, og det viste sig tidligt at den lille, tætbyggede knægt havde usædvanlig flair for spillet. Mange år senere gav Sørensen selv en levende beskrivelse i Magnus Simonsens ”23 Fodboldstjerner”: 

“Vi var fire drenge, der spillede sammen i den lille festsal hver eneste dag. Det var ikke til at gå forbi hinanden i så lille en sal i kraft af hurtighed alene, så vi blev nødt til at finte og spille med bande eller plankeværk, to mod to, med små skamler som mål, og en lille gummibold. Det gav både situationsbedømmelse og teknik. Og når vi ikke kunne få salen, (der var altså arrangementer på forældrenes hotel ind imellem, red.) spillede vi ude i gården med blikdåser og papirbolde, fodbold var det hver dag, vi legede altid fodbold”. 

Løb rundt med landsholdets centerhalf

I 1952 fik Jørn, som 16-årig, debut på seniorholdet i den nordjyske serie 1, og man fornemmede klart i den lille klub at her var en teknisk talent af en hidtil uset kaliber. Den stedlige juniortræner blev ligefrem fyret, da han henvendte sig til JBU for at indstille Jørn til unionens udvalgte juniorhold, for bestyrelsen i Nibe ville hellere ”gemme” Jørn lidt af vejen, så man bedre kunne beholde ham for sig selv. Det blev dog en kortsigtet plan.

I 1956 spillede Nibe Boldklub af 1919 et brag af en landspokalkamp mod Brønshøj med bl.a. Ove Andersen, Villy Krag, Benny Lohse og Mogens Machon. Københavnerne vandt 4-6 på et propfyldt Nibe Stadion, hvor knap 5000 mennesker (det var flere folk end der dengang boede i byen) kunne se Jørn Sørensen som ”vandrende angriber”, med udgangspunkt i venstre side, løbe godt og grundigt rundt med landsholdets centerhalf Villy Krag m.fl. Året efter flyttede den lille tekniker til København og tog dermed springet til 1. division og KB.  

Festlige KB

I Kjøbenhavns Boldklub med de fine traditioner spillede man underholdende offensivt short-passing fodbold. Det havde været en helt ufravigelig norm siden 1900-tallets tidlige år.

I KB mente man, at Jørn Sørensen var lidt vel langsom i forhold til at spille sin normale plads som venstre wing, og der blev lagt mærke til at han ofte søgte indad i banen i sine driblinger, fremfor at prøve at komme udvendigt på sin direkte back-modstander. Det var således oplagt at prøve Sørensen som centerforward, hvor den lille tekniker kunne udnytte sin flair og det fremragende overblik. Han var heller ikke ueffen som målskytte.

I årene frem mod OL i Rom i 1960 blev Sørensen dog oftest benyttet som wing, men det var med en stor portion bevægelsesfrihed, for KB spillede et levende og publikumsvenligt angrebsfodbold. Det var med Jørgen Ravn, der nok var den bedste danske angriber, som aldrig fik en landskamp, ”Lille Ole” Sørensen, der excellerede med sit uovertrufne overblik og sparketeknik. Og med højrewingen Kurt Krahmer, der desværre styrtede ned i den tragiske flyulykke i Kastrup i 1960, og som ellers var et af dansk fodbolds mest lovende angrebstalenter gennem tiderne. I den nævnte ulykke blev KB hårdt ramt, da man også mistede landsholdsspillerne Arne Karlsen og Per Funk Jensen. Alt om katastrofen: Den dag himlen faldt ned over dansk fodbold

Nøglespiller på OL-sølv holdet

I 1958 fik landstræner Arne Sørensen for alvor øje på den da 22-årige Jørn Sørensen. Arne gav debut til Jørn (og kanonskytten Henning Enoksen) i en lidet mindeværdig landskamp i Aarhus. Danmark besejrede totalt upåagtede Curacão med 3-2 på en scoring i sidste minut af Enoksen.

Arne Sørensen var ved at bygge sit OL-landshold op, og satsede på Jørn Sørensen på pladsen som venstre wing. En position som Sørensen holdt frem til sølvmedaljerne i Rom. Her spillede KB’eren strålende på en lidt tilbagetrukket placering på venstre-kanten, og han havde en stor aktie i landsholdets olympiske succes.

Den lille nibonit viste sine evner som pasningsspiller med mange præcise lange afleveringer frem mod stjernen Harald Nielsen, og Jørn scorede et vigtigt mål på et hårdt, fladt langskud i opgøret mod Argentina. En kamp hvor danskerne var presset i bund stort set i 90 minutter. 

Jørn Sørensen var – i modsætning til hvad mange kritikere havde troet – villig til at slide hårdt for holdet i det kollektive arbejdsraseri, der kendetegnede Arne Sørensens OL-hold i Rom. Se her: Billeder fra Henning Enoksens private scrapbog Glimt fra scrapbogen: Da Danmark vandt sølv

Farvel til landsholdet

I 1961 svirrede rygterne flere gange. Jørn blev bl.a. sat i forbindelse med den italienske storklub Roma. Det glippede dog. Men chancen kom i slutningen af 1961, da FC Metz købte den danske wing for 200000 kr. Et dengang særdeles anseligt beløb. Det svarede til dét som landsholdets stjerne Harald Nielsen blev solgt til Bologna for samme år.

Jørn Sørensens overgang til betalt fodbold betød enden på landsholdskarrieren. Han opnåede 31 landskampe (5 mål). 

Sørensens tid i den franske fæstningsby blev lidt op og ned. Han lærte et nyt sprog, hvilket siden i høj grad kom ham til gode, men der var hjemve efter tre ganske gode sæsoner i Alsace-Lorraine. I 1964 gav Sørensen, overfor ledelsen i Metz, udtryk for at han var indstillet på at tage hjem til Danmark. Dermed kunne han udstå den karantæne, som DBU dengang pålagde tidligere professionelle. Men samtidig kom den lille skotske klub Morton Greenock på banen. 

Danskerklubben Morton

I Morton havde man samlet noget af en danskerkoloni, med OB’eren Kaj Johansen, målmanden Erik Lykke Sørensen fra B. 1913 og Esbjergs dygtige tekniker Carl Bertelsen. Senere kom også OL-spilleren Flemming Nielsen til Greenock fra Atalanta. Denne nye udfordring tiltalte Jørn Sørensen. Metz var dog ikke meget for at slippe sin danske stjerne. Efter et drøjt forhandlingsforløb blev Sørensen fritstillet i FC Metz og sluttede sig så til ”danskerholdet” i det skotske.  

Morton var en klub uden de store traditioner, men i midt-tresserne havde de blå-og hvide tværstribede fra den lille by Greenock vest for Glasgow relativ succes, og de mange danske spillere (i 1965 kom Brønshøj lille flittige Preben Arentoft og Esbjergs kanonstærke centerhalf John Madsen) gjorde det generelt rigtigt pænt. Flere fik kontrakter med større britiske klubber. Således også Jørn Sørensen, som efter 23 kampe og 12 mål i 1965 blev solgt til Glasgow Rangers.

Endte i smukke Schweiz

Desværre blev tiden i Rangers ingen sportslig succes, og Jørn overvejede atter om den professionelle karriere skulle indstilles. Men sådan gik det ikke. Den schweiziske klub AC Bellinzona kunne godt bruge en visionær tekniker på midtbanen, og Jørn Sørensen drog til alpelandet. Det blev et sidste eventyr hvorfra han ikke så sig tilbage.

I Schweiz slog ægteparret Inga og Jørn Sørensen nemlig rod, og de blev boende der, efter at Jørns aktive karriere på topplan endeligt stoppede i 1973. På det tidspunkt var den da 37-årige tekniker spillende træner for Bellinzona, byen som han altså forelskede sig i. 

Således gik det til, at knægten fra afholdshotellet i Nibe endte i smukke historiske bjergomgivelser i Ticino. En af dansk landsholdsfodbolds fineste venstre wings gennem tiderne. Livsnyderen der elskede at spille for sjov.