Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emre Mor er færdig i storklub

Af Morten Jørgensen
29.12.2025 Kl. 09:40

Den tidligere Superliga-profil Emre Mor meldes nu helt færdig i den tyrkiske storklub Fenerbahce, som vil ophæve kontrakten. 

Sådan lyder det nu fra en række tyrkiske medier, og det er måske heller ikke så overraskende, når man dykker lidt længere ned i historien.

Forud for denne sæson vendte han retur til Fenerbahce efter at have været udlejet til Eyüpspor i 2024/25-sæsonen. Hos den tyrkiske storklub har han dog slet ikke fået chancen. 

Han blev således ikke registreret til klubbens ligakampe og har derfor ikke spillet en eneste kamp i denne sæson. 

Nu går meldingen så på, at Fenerbahce vil ophæve kontrakten med den tidligere FC Nordsjælland-spiller, som har kontrakt med klubben frem til sommeren 2026. 

Stort talent – bøvlet karriere

Som helt ung brød midtbanespilleren, som er opvokset lige uden for København, igennem i Superligaen hos FC Nordsjælland, som solgte ham dyrt til Dortmund. 

Han viste prøver på sit store talent, men han kæmpede gevaldigt med at slå til på den store scene, og han har været forbi en lang række klubber de seneste år. 

FC Nordsjælland
Dortmund
Celta Vigo
Galatasaray
Karagümrük
Fenerbahce
Eyüpspor

Nu kan den 28-årige offensivspiller, som er noteret for 15 landskampe for Tyrkiet, være på vej til at skulle finde sig en ny klub igen. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce