Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emre Can: Ligeglad hvor jeg spiller

Af Marcus Sørensen
13.02.2015 Kl. 12:15
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Emre Can skiftede i sommer Leverkusen ud med Liverpool FC i en £10m-transfer.

I starten af sæsonen var det småt med spilletid, men gennem de seneste måneder har tyskeren for alvor slået sit navn fast på Anfield, hvorfor der nu snakkes om en kommende anfører.

Can, der oprindeligt er midtbanespiller, har været med til at stabilisere et sejlende Liverpool-forsvar, hvor han har været fast inventar i 3-backkædens højre side. 

Allround-spilleren er ligeglad med, hvor på banen han spiller, så længe det hjælper holdet.

– Det spiller ingen rolle, hvor jeg spiller, så længe jeg er på banen og kan hjælpe holdet. Hvis jeg kan hjælpe holdet ved at spille på midtbanen, vil jeg spille på midtbanen. Hvis jeg behøves i forsvaret, vil jeg spille i forsvaret, siger Can til Liverpools hjemmeside. 

Can er hurtigt blevet en fanfavorit på Anfield, hvilket hovedpersonen har bemærket. 

– Jeg får stadig at vide, at jeg er en fanfavorit, og det føles fantastisk. Jeg er ofte på Facebook og Instagram, så jeg har læst mange kommentarer fra fans. At læse dem gør mig glad. Liverpool har fantastiske fans, der støtter holdet i både gode og dårlige tider.

Næste opgave for Can og Liverpool er weekendens FA Cup-opgør mod Crystal Palace.

Annonce