Emiliano Martínez skifter klub
Den rutinerede argentinske landsholdskeeper Emiliano Martínez har i længere tid jagtet nye udfordringer.
Nu er den 32-årige Martínez, der er én af Premier Leagues mest profilerede målmænd, på vej til at forlade Aston Villa.
Han kan skrive på sit CV, at han har papir på at være verdens bedste målmand, da han tidligere har vundet Yashin-trofæet.
Efter en intens dialog er der nu indgået en mundtlig aftale om de personlige vilkår, hvilket baner vejen for et farvel til Birmingham.
Den engelske storklub, som Martínez er på vej til, er Manchester United.
Her har man været tvunget til at reagere på en dyb målmandskrise, hvor hverken André Onana eller Altay Bayındır har leveret de nødvendige præstationer.
Ifølge Fabrizio Romano er United nu gået all-in på Emiliano Martínez. Dette har ført til en overraskende domino-effekt, da United-emnet Senne Lammens nu kan ende med at skifte til Villa Park i stedet.
De Røde Djævle skulle dog fortsat være med i kampen om den belgiske målmand fra Royal Antwerp, selvom alle æg bliver lagt i argentinerens kurv.
Lammens skulle have de personlige vilkår på plads med klubben fra den røde del af Manchester, men Rúben Amorim har brug for en mere garvet keeper.
Vi bliver klogere på det hele, når Deadline Day udfolder sig denne mandag i september.
Så skete det: Liverpool henter Alexander Isak fra Newcastle i en britisk rekordtransfer.
Der er fuld gang i sommerens transfervindue – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE


















