Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery: Vil hellere vinde 5-4 end 1-0

Af Marc Stig Christensen
24.05.2018 Kl. 11:34
Unai Emery har ikke tænkt sig at kede Arsenals supportere med henholdende spil - han vil frem over stepperne og spille offensivt.

Arsene Wenger er fortid i Arsenal, og det har fået enkelte til at tvivle på, om klubben i fremtiden vil få samme offensive og boldbesiddende spillestil.

Den tvivl har Unai Emery dog forsøgt at mane til jorden, da han i et interview til Arsenals hjemmeside har lovet offensiv fodbold. Her blev han spurgt til, hvordan hans hold vil komme til at spille.

– Med personlighed. Med en protagonistisk personlighed gennem samtlige minutter af en kamp, sagde Emery, hvor han dermed hentydede til, at Arsenal vil tage engagementet og den dominerede rolle i kampene.

– Jeg kan godt lide possesion med bolden, og jeg kan lide godt presspil mod det andet hold. Jeg vil altid foretrække at vinde 5-4 frem for 1-0. 

Unai Emery har i sin trænerkarriere haft 608 kampe, og i dem har hans hold scoret 1172 mål. Et gennemsnit på omkring 1,92 mål pr kamp. 

Annonce