Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery: Mbappé ville til denne storklub

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.05.2019 Kl. 06:36
Arsenal-træneren kæmpede en hård kamp for at overtale Kylian Mbappé til at blive i Paris Saint-Germain.

Kylian Mbappé ville til Real Madrid, allerede da Unai Emery stod i spidsen for Paris Saint-Germain,  og det er måske stadig tilfældet.

Søndag aften fortalte den franske angriber,  der netop var blevet kåret til Ligue 1 Player of the Year,  at han var parat til et "nyt projekt".

Paris Saint-Germain har dog insisteret på, at han atter vil være at finde i den franske hovedstadsklub næste sæson,  men mon ikke stjernangriberen rykker efter et skifte til Real Madrid engang i fremtiden.

Unai Emery havde i hvert fald sine problemer med at overtale ham til at blive.

– På et tidspunkt pressede han virkelig på for at komme til Real Madrid.  Jeg måtte endda snakke med både ham og hans far,  fortæller Emery til Cadena Ser.

– Han ville til Real Madrid, men havde også chancen for at komme til Barcelona,  men han havde valgt Real Madrid selv med lukkede øjne.

Dengang lykkedes det dog Emery at overtale Mbappé til at blive,  men det var måske særligt  takket være et økonomisk incitament.

– Vi overtalte ham til at blive, men vi blev nødt til at lægge pengene på bordet, så det gjorde vi,  fortæller Emery.

 

Annonce