Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery kommer med længere forklaring: Derfor blev Xhaka anfører

27.09.2019 Kl. 19:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Nu er den god nok. Granit Xhaka er Arsenals kaptajn. Den 27-årige midtbanespiller og fødselar har været anfører i syv ud af klubbens otte kampe i denne sæson, men alligevel har det ikke været italesat, om han var klubbens permanente anfører efter Laurent Koscielnys stop i sommers.

Det står imidlertid klart for enhver, at Xhaka er den faste Arsenal-kaptajn nu.

Her er begrundelse for valget.

– Først og fremmest er han moden, og så har han erfaring. Vi lever alle under et pres. Spillere, trænere og klubben. Den vigtigste ting er at klare sig igennem det, komme videre, vise sine kvaliteter og have den rette attitude, siger Emery ifølge Arseblog.

Førnævnte mener Emery, at Xhaka er garant for. Derudover stoler Emery på schweizeren, der i øvrigt også blevet udpeget af holdkammeraterne som den rette anfører.

– Vi ønsker at ændre meningen om ham udefra, fordi den respekt han har internt i omklædningsrummet er meget vigtig. Hver kamp for ham, for mig, for alle, er en mulighed for at vise vores kvaliteter. Jeg stoler og tror på ham. Han er en god mand, og en professionel og dygtig spiller, siger manageren.

– Sommetider laver han fejl, men det vigtigste er at analysere dem og lære at korrigere dem i fremtiden, fortæller Emery, inden han udtrykker, at han vil se karakter på banen.

Den karakter håber manageren uomtvisteligt at se i Arsenals næste kamp, hvor de gæster Old Trafford.

 

Annonce