Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery går transferamok: Fem nye signings på vej?

Af Jeppe Augustsen
13.06.2018 Kl. 10:45
Unai Emery er i den grad med at forme Arsenal-truppen, og lige nu meldes flere spillere tæt på London-klubben.

Indtil videre har Unai Emery hentet Stephan Lichtsteiner til Arsenal, men han er langt fra færdig med at handle. 

Inden for det seneste døgn meldes det, at Arsenal skulle være interesseret i fem spillere, og flere af dem skulle være tæt på et skifte.

Sky Sports hævder, at Arsenal har indgået en aftale med Dortmund, der betyder, at Sokratis Papastathopoulos skifter til Arsenal og vil blive bekræftet den 1. juli.

Derudover skulle The Gunners være i avancerede forhandlinger med Leverkusen om et køb af Bernd Leno, mens Lucas Torreira fra Sampdoria også nærmer sig et skifte til Emirates Stadium. 

Sokratis Papastathopoulos er dog ikke den eneste midtstopper, som kan være på vej til Arsenal. Agenten for Çağlar Söyüncü, der til daglig spiller i Freiburg, bekræftede søndag, at Arsenal og Freiburg var i forhandlinger. 

Den seneste spiller, der bliver rygtet til Arsenal, er Gelson Martins. Portugiseren har efter sigende fået sin kontrakt med Sporting Lissabon ophævet og kan dermed hentes på fri transfer. Sky Sports hævder, at Arsenal er en af flere klubber, der meldes interesseret i Gelson Martins.

Annonce