Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery bekræfter: Koscielny gør comeback mod Qarabag

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.12.2018 Kl. 15:44
Unai Emery agter efter alt at dømme at spille Laurent Koscielny i torsdagens Europa League-kamp.

Laurent Koscielny spiller sin første kamp for Arsenals førstehold siden sin akillesskade sidste sæson torsdag, når The Gunners møder Qarabag i Europa League.

Det har Unai Emery bekræftet ifølge FourFourTwo.

I de seneste uger er den franske midterforsvarer stille og roligt blevet gjort kampklar ved at spille for klubbens andenhold, og da Arsenal allerede er videre fra gruppespillet og sikret førstepladsen, tør Emery godt give Koscielny et skud.

– Vi arbejdede målrettet efter at gå videre fra gruppen som ettere. Det har vi gjort, men vi respekterer turneringen og Qarabag, så torsdag er målet også at vinde, men vi giver en række spillere chancen for at tage ansvar, fortæller Emery.

– Vi har tænkt os at bruge nogle andre spillere til kampen, hvoraf nogle kommer fra vores U23-hold. Derudover vil vi også starte med Koscielny.

Den spanske træner turde dog ikke garantere, at Koscielny også ville få minutter i weekendens kamp mod Southampton, før han har set franskmanden i aktion mod Qarabag. 

Annonce