Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emery bekræfter: Iwobi tæt på at forlænge med Arsenal

27.07.2018 Kl. 10:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der har været enkelte rygter om et Alex Iwobi-exit fra The Emirates, men ifølge Unai Emery er en kontraktforlængelse med nigerianeren nær, nu hvor han er vendt tilbage efter VM-slutrunden og sin efterfølgende ferie.

Iwobi, der endnu har to år tilbage på sin kontrakt, er altså beredt på at binde sig i længere tid til The Gunners.

– Jeg har informationen, og han er tæt på at forlænge, siger Emery.

– Mesut, Elneny og Iwobi arbejder med os, og mit førstehåndsindtryk er godt. Ifølge min information bliver han hos os.

Iwobi er i øjeblikket med resten af Arsenal-truppen på pre-season, hvor holdet tørner sammen med Paris Saint-Germain lørdag, inden Chelsea og Lazio afrunder klubbens forberedelser til sæsonens første kamp mod Manchester City.

 

Annonce