Emery: Aubameyang mangler selvtillid
Pierre-Emerick Aubameyang gik fra banen mod Manchester City i første spillerunde uden scoringer, mens han i den efterfølgende weekend misbrugte flere store chancer mod bysbørnene fra Chelsea.
Arsenal-træner Unai Emery erkender, at afbrænderne har påvirket selvtilliden hos den tidligere Dortmund-angriber.
– Aubameyang skal finde selvtilliden til at score og blive ved med at score. Jeg har lært mange angribere at kende i min karriere, og det handler om et enkelt øjeblik. Det handler om et enkelt øjeblik, og sådan er det også for ham, siger Emery ifølge The Independent.
Emery er dog overbevist om, at målene nok skal komme fra Aubameyang på et tidspunkt.
– Men jeg er sikker på, at Aubameyang, Alexandre Lacazette og Danny Welbeck kommer til at score flere mål for os her i Arsenal. Spillerne, der kommer i andenbølgen, gjorde det rigtig godt mod Chelsea, men angriberne kommer også til at gøre mere for det.
Aubameyang scorede ti gange i 13 Premier League-kampe i sidste sæson.