Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Emerson: Hazard skrev 'farvel' og forlod WhatsApp-gruppen

Af Kalle Thue Gregersen
18.06.2019 Kl. 19:54
Emerson afslører, hvordan Eden Hazard tog afsked med sine holdkammerater via WhatsApp.

Eden Hazard fik i denne måned langt om længe sit drømmeskifte til Real Madrid på plads, og der var horder af mennesker, da belgieren blev præsenteret på Santiago Bernabeu.

Den belgiske superstjerne var uden tvivl en populær skikkelse i Chelsea både på og udenfor banen, og holdkammeraterne håbede stensikkert på, at Hazard ville blive hos The Blues. 

Det var dog som bekendt ikke tilfældet, og Emerson afslører, at det var en mærkelig fornemmelse, da Hazard tog afsked i Chelsea-spillernes WhatsApp-gruppe. 

– Den sidste aktivitet der har været i vores WhatsApp-gruppe var Hazards farvelbesked, sagde Emerson til ESPN Brazil ifølge The Mirror

– Han skrev farvel til os, og siden da har vi ikke vidst noget. Han skrev 'tak, jeg elsker jer, drenge', og bagefter stod der, at Eden Hazard har forladt gruppen. Jeg sagde til mig selv 'hold da op, han er faktisk skiftet'. 

Annonce