EM-stjerner der kan være på vej til Premier League
Fredag aften tages der hul på EM-slutrunden i Frankrig, hvor Europas bedste spillere er samlet.
Den engelske TV-station, BT Sport, har kigget nærmere på nogle af de største stjerner, der potentielt kan være på vej til Premier League, hvis de præsterer til EM.
Cristiano Ronaldo (Real Madrid)
Den tidligere Manchester United-stjerne bliver gang på gang rygtet tilbage til Old Trafford, men efterhånden virker det mere og mere urealistisk. BT Sport spekulerer dog i, at José Mourinho, der kender Ronaldo fra sin tid i Real Madrid, kan forsøge med endnu et forsøg på at lokke Ronaldo tilbage til England – omend det næppe vil lykkes.
Toni Kroos (Real Madrid)
Endnu en spiller, der rygtes til Manchester United. Louis van Gaal afblæste angiveligt Toni Kroos' Manchester United-skifte tilbage i 2014, men nu er hollænderen væk og Mourinho er ved roret. Mon ikke Kroos er i Mourinhos tanker?
Andre-Pierré Gignac (Tigres)
Gignac tog sidste år turen til Mexico, hvor han har scoret hele 28 mål i 39 kampe. Den 30-årige angriber kan være et emne i Arsenal, hvis han præsterer i hjemlandet. Wenger har hårdt brug for angribere, eftersom Danny Welbeck er ude med en langtidsskade. Gignac kan være et billigt alternativ.
Michy Batshuayi (Marseille)
Tottenham er forholdsvis tyndt besat i de forreste geledder, hvorfor det forventes, at Spurs vil forstærke sig på dette område denne sommer forud for næste sæsons Champions League-gruppespil. Batshuayi er et af de varmeste navne i Tottenham lige nu, og manager Pochettino har da også indrømmet, at franskmanden er en spændende spiller. Dog vil Marseille formentlig kræve omtrent £30m, hvorfor Batshuayi har noget at bevise til sommerens slutrunde.
Nikola Kalinic (Fiorentina)
Et andet alternativ for Spurs kan være Kroatiens Kalinic, der efter flere sæsoner i Blackburn er modnet i Italien. Fiorentina vil dog ikke slippe angriberen billigt, så situationen er den samme som for Batshuayi – der skal præsteres til EM!
Robert Lewandowski (Bayern)
Mon ikke de fleste klubber i verden kunne tænke sig at have polakken rendende? Alle de store klubber i England og Spanien skal være interesserede i angriberen, hvis han på et tidspunkt vil væk fra Bayern, hvilket har været på tale.
Leonardo Bonucci (Juventus)
Den italienske landsholdsspiller har efterhånden bevist, at han er et solidt forsvarskort, der er til at regne med. Chelsea med Antonio Conte i spidsen skal være interesserede i italieneren.