Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Elias Sørensen drømmer om U21-EM til sommer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.03.2019 Kl. 12:53
Den unge Newcastle-angriber sigter efter at komme med til U21-EM til sommer.

19-årige Elias Sørensen fik forleden sit udlån til League One-klubben Blackpool annulleret, da Rafa Benitez og Newcastle var frustrerede over manglen på spilletid til det danske angrebstalent.

Alligevel blev Sørensen udtaget til U20-landsholdet.  Et stort skulderklap, der får den tidligere Køge-angriber til at drømme om EM-slutrunden for U21-landshold til sommer, fortæller Sørensen til Bold.dk.

– Det kunne være en kæmpe oplevelse at komme med til EM, så det har jeg sat næsten op efter, og forhåbentligt får jeg nu masser spilletid og laver et par kasser igen, siger Sørensen, der tørner ud for Newcastles U23-hold resten af sæsonen.

Sørensen har tidligere været udtaget til U21-landsholdet i starten af indeværende år –  med pæn succes, hvilket forhåbentligt har givet landstræner Niels Frederiksen et godt indtryk.

– Jeg synes, det gik godt, og jeg fik da vist Niels, hvad jeg kan bidrage med. Jeg fik lavet et par mål, og sådan er det, når selvtilliden er høj.  Så er det nemmere at score, når chancen byder sig. 

Annonce