El Ahmadi lovpriser nyindkøb
Grant Holt og Ryan Bertrand imponerede Karim El Ahmadi med deres præstationer i weekendens kamp mod Liverpool.
Aston Villa var uheldige med at spille uafgjort i kampen mod Liverpool, som endte 2-2. Både Holt og Bertrand, som er lejet i henholdsvis Wigan og Chelsea, spillede en rolle i kampen, og El Ahmadi spår duoen til at få yderligere indflydelse på Villa-holdet.
– De nye drenge var fremragende mod Liverpool, fortæller marokkaneren til klubben officielle hjemmeside og fortsætter:
– Bertrand er en topspiller. Hans kvalitet taler for sig selv. Han spillede i Champions League-finalen for Chelsea. Du kunne se hans kvaliteter øjeblikkeligt i kampen. Alle, som så ham på Anfield, så, hvor god han er. Han så ud til at føle sig tilpas. Og du må huske på, at han kun har trænet med dagen inden kampen. Han er også stadigvæk ung. Han er rigtig, rigtig god, og han bliver kun bedre.
– Holt er meget erfaren, og da han kom på banen på Anfield, kommunikerede han godt og hjalp holdet ved at give råd til de spillere, som var på banen. Det er dejligt at have sådanne spillere. Han har også en god fighterånd. Han har en vindermentalitet, der siger spar to.