Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekstra CL-plads til PL? Her er deres chancer

15.12.2023 Kl. 13:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I næste sæson bliver Champions League-formatet ændret, og det har stor betydning på flere parametre.

Der kommer fire ekstra klubber med i turneringen, så der i stedet for 32 klubber vil være 36 klubber.

De fire ekstra klubber findes på tre forskellige måder.

Én plads bliver givet til det land, som besidder femtepladsen på UEFAs kofficientliste, og på nuværende tidspunkt står det til at blive en kamp mellem Frankrig og Holland, hvor franskmændene er favoritter.

Én ekstra plads tildeles til kvalifikationen, hvor det er klubber, som ikke har kvalificeret sig direkte til gruppespillet, der skal spille om en ekstra plads.

To pladser tildeles de to nationer, som har den bedste den bedste europæiske sæson i den forhenværende sæson. Det vil sige i denne sæson (2023/24). Her er det nationernes koefficientpoint, der afgører de to ekstra pladser.

Ovenstående er bestemt ikke uvæsentlig for Premier League, da gode præstationer i Europa kan resultere i en ekstra plads i Champions League-gruppespillet, som vil blive tildelt femtepladsen i Premier League.

Derfor var det også en skuffelse for England, da både Manchester United og Newcastle blev slået helt ud af Europa efter Champions League-gruppespillet.

Men der er stadig seks engelske klubber med i Europa, og derfor ser det stadig ikke helt dårligt ud i jagten på en ekstra Champions League-plads.

Opta Stats har haft gang i regnemaskinen, og her vurderes det, at England har 77 procents chance for at ende i top to, som giver en ekstra plads.

Nummer to på listen er Italien med 50,4 procents chance, og lige efter kommer Tyskland med 48,3 procents chance.

Værre ser det ud for Spanien, som vurderes til at have 12,5 procents chance for at ende i top to.

England, Tyskland og Spanien har alle seks hold tilbage i Europa, mens Italien har syv.

Teoretisk set kan der være syv Premier League-klubber til at finde i næste Champions League-sæson, men så skal det også gå op i en højere enhed.

Det kan ende sådan, hvis Arsenal eller Manchester City vinder Champions League og ender uden for top fem, mens Liverpool, Brighton eller West Ham vinder Europa League og ender også uden for top fem.

Vinderne af Champions League og Europa League får nemlig også en direkte adgang til Champions League-gruppespillet uanset deres placering i den hjemlige turnering.

Annonce