Eksplosiv udmelding om Van Dijk
Tirsdag aften skal Virgil van Dijk og Liverpool møde Real Madrid i en af de største kampe i europæisk fodbold.
The Reds byder således den spanske hovedstadsklub velkommen på Anfield i Champions League.
Opgøret kommer på et tidspunkt, hvor Arne Slot for første gang i sin Liverpool-karriere er gået ind i en modgangstid og mærker et pres på sine skuldre.
Samtidig bliver det også kampen, hvor Trent Alexander-Arnold vender tilbage til barndomsklubben, som han forlod til fordel for Real Madrid for omtrent 90 millioner kroner i maj.
Inden kampen går i gang, har et stort spansk medie dog leveret en noget eksplosiv udmelding vedrørende Virgil van Dijk.
Gennem store dele af den forgangne sæson var der stor tvivl om hollænderens fremtid, eftersom hans kontrakt stod til at udløb.
Efter måneders forhandlinger accepterede hollænderen en forlængelse med Liverpool i april, hvor hans kontrakt nu gælder frem til sommeren 2027.
Men ifølge den store spanske sportsavis AS kontaktede hans agenter kort inden forlængelsen selveste Real Madrid for at presse på for et skifte.
I samme ombæring lyder det, at Van Dijk modtog tilbud fra adskillige klubber, hvor der var lukrative kontraktudspil iblandt, heriblandt et tilbud fra Al-Hilal fra Saudi-Arabien.
Men Van Dijk var klar til at afvise alle disse tilbud i håbet om at blive kontaktet af Real Madrid, hvilket dog aldrig skete.
Real Madrid valgte i stedet at satse på en noget yngre model i form af Dean Huijsen, som blev hentet til klubben fra Bournemouth.
En del af Real Madrids tøven hang angiveligt sammen med en alvorlig skade, som Van Dijk pådrog sig helt tilbage i 2020.
Flere Liverpool-stjerner kædes dog på ny sammen med et skifte til Real Madrid, det gælder blandt andre Ibrahima Konaté og Alexis Mac Allister.
Hvorom alting er, vil Liverpools spillere uden tvivl gøre alt for at vise sig godt frem i tirsdagens store brag.
Franculino står til at blive rekordsalg i Superligaen. Læs mere her.
Chok: Liverpool-stjerne hastet på hospitalet
En Liverpool-stjerne blev i weekenden hastet til et hospital i nærområdet efter en livstruende skade under en kamp.
The Reds var glade i denne weekend, hvor Arne Slots tropper langt om længe snuppede en sejr i England, da Aston Villa blev besejret på Anfield.
Mål fra Mohamed Salah og Ryan Gravenberch gjorde, at klubben kunne tage en sejr i Premier League, og det var ikke en præstation, som var forventelig af tilhængerne på Anfield. Men sejren kom i hus, og det var det vigtigste.
Nu er fokus i stedet rettet mod tirsdagens Champions League-kamp mod Real Madrid, der gæster Anfield.
Inden kampen gik i gang skete der dog noget forfærdeligt i klubben.
Klubbens kvindehold var i aktion mod Tottenhams ditto i Women’s Super League, og her måtte Mia Enderby en tur på hospitalet. Det skete efter en duel med modstandernes Amanda Nidlen.
Enderby landede akavet på sit hoved i forbindelse med duellen. Da bolden gik ud af spil, fløjtede dommeren for at stoppe spillet, så hun kunne blive tilset af fysioterapeuten.
Efter 15 minutters stop måtte Enderby til sidst fragtes ud med en båre. Kvindeholdets træner, Gareth Taylor, bekræftede efterfølgende, at den 20-årige spiller blev hastet på hospitalet med en ambulance, som du kan se i videoen herunder:
Hendes nuværende tilstand er endnu uvis.
Liverpool tabte kampen til Spurs, og kvinderne har endnu ikke vundet en kamp i denne sæsons Women’s Super League.
Derfor ligger klubben på en øjeblikkelig 11.-plads i tabellen.
Derudover er det kommet frem, at Thomas Frank smider to stjerner på porten. Læs mere her.


















