Eksplosiv Salah-kritik: Nu kommenterer den første Liverpool-spiller
Mohamed Salah har været en absolut profil for Liverpool gennem næsten et årti, men nu kan det hele slutte før tid.
Den 33-årige offensivspiller har fortalt omverdenen, at han ikke føler sig værdsat i klubben, hvilket har banet vejen for et muligt chokskifte til januar.
Det sker efter tre kampe i streg, hvor lønkongen har indtaget en plads på bænken. Mod Leeds i weekenden kom Salah slet ikke i aktion.
Egypteren kommer heller ikke til at spille i aften, når The Reds brager sammen med Inter i Champions League. Her sidder han over af disciplinære årsager.
Tager Salah i forsvar
På mandagens pressemøde blev den rutinerede målmand i form af Alisson spurgt ind til Mohamed Salah, der er kommet i vælten på det seneste.
– Jeg har spillet med Salah, siden jeg kom til Europa. Først et år i Roma og nu otte år i Liverpool, hvis jeg ikke tager fejl. Han er en god fyr. Han er en legende for Liverpool. Vi har opnået så meget sammen.
– Derfor er jeg personligt heller ikke glad over den her situation. Men i fodbold har vi ikke meget tid til at surmule over nogle situationer.
– At han ikke er til rådighed, er en konsekvens af det, han gjorde, og det er han klog nok til at vide, afslutter Alisson om kollegaen ifølge Daily Star.
Andetsteds forlyder det nu, at Steven Gerrard er klar til at vende retur til Liverpool, hvor Arne Slot er på vej ud af Bill Shanklys berømte porte. Læs mere.
Pension bekræftet: Han afløser Kasper Schmeichel.










