Eksploderer over FCM-stjerne: 'Han kan ikke spille fodbold'
Der er lagt op til en elektrisk atmosfære i Parken kl. 17.00, når FC København og FC Midtjylland tørner sammen i pokalfinalen 2026. Men hvis man spørger transferjournalisten Farzam Abolhosseini, har midtjyderne et gigantisk problem, der kan koste dem trofæet.
I den nyeste udgave af podcasten ‘Superligaens Sandheder’, der produceres af Tipsbladet, lægger Abolhosseini ikke fingrene imellem efter at have set FC Midtjyllands seneste præstation mod FC Nordsjælland, der endte 0-0, og dermed i sidste ende betød, at Ulvene glippede mesterskabet i denne sæson, eftersom AGF kunne løfte Superliga-pokalen for første gang i 40 år.
Hård kritik af offensivprofil
Det er især valget af Edward Chilufya som spydspids, der får eksperten til at spærre øjnene op, og det på den negative måde. Abolhosseini er mildest talt uforstående over for FCM’s offensive strategi:
– Undskyld mig, hvordan tænker man, at det skal være Chilufya, der laver målene for FC Midtjylland? Hvorfor skal han være spidsangriber? Jeg synes simpelthen, han er en af de dårligste offensive spillere, der er i Superligaen, lyder den nådesløse dom.
“Han kan ikke spille fodbold”
Kritikken stopper dog ikke her. Journalisten går skridtet videre og betvivler Chilufyas generelle niveau i dansk topfodbold.
– Han kan ikke spille fodbold. Hvis der var frit valg på alle hylder, og alle klubber kunne vælge ham, tror jeg ikke nogle klubber ville vælge ham, lyder den ganske klare og brutale dom.
Transferbombe: United vil knuse alle rekorder – henter stjerne for en milliard


















