Eksperter mener det samme inden storkamp
Der er Arsenal mod Liverpool på programmet i Premier League i dag.
Klokken 17.30 fløjtes der op til storkampen på Emirates Stadium, og der er meget på spil.
Forventede startopstillinger: Arsenal – Liverpool
I de seneste sæsoner har det nemlig været vigtigt ikke at smide mange point, hvis håbet om at vinde mesterskabet skulle leve.
Det har Liverpool flere gange måtte sande i direkte duel mod Manchester City. I de seneste to sæsoner har det så været Arsenal, der har oplevet det.
Derfor mener både Paul Scholes, Ian Wright og Roy Keane også, at hverken Arsenal eller Liverpool må tabe dagens opgør.
– Hvis man vil vinde mesterskaber, skal man vinde disse store kampe, siger Paul Scholes i podcasten Stick to Football.
Han får opbakning fra Ian Wright, som har en fortid hos Arsenal.
– Det er hårdt at jagte og holde trit med Manchester City. Det er en kamp mod Liverpool, der er startet virkelig godt.
Forud for kampen er Arsenal hårdt ramt af skader, men ifølge Roy Keane må det ikke være en undskyldning.
– Du kan få resultater, når man har skadede spillere. Det er nærmest som om, at folk tror, at det er et mirakel at få resultater sådan.
Der er kampstart klokken 17.30 på Emirates Stadium.



















