Eksperter kårer årets hold
De tre Viaplay-eksperter Peter Schmeichel, Jaap Stam og Fredrik Ljungberg har hver især kåret årets hold i Premier League.
Det gjorde de i forbindelse med søndagens Premier League-kamp mellem Liverpool og Arsenal på Anfield.
Der var flere gengangere på eksperternes hold i form af Alisson Becker, Virgil van Dijk, Ryan Gravenberch, Mohamed Salah og Alexander Isak.
Der var dog også en række positioner, som de tre eksperter var uenige om, og derudover det også bemærkelsesværdigt, hvordan flere af dem har valgt at stille op.
Fredrik Ljungbergs bud på årets hold:
Alisson; Saliba, van Dijk, Timber; Caicedo, Gravenberch, Rice; Salah, Marmoush, Saka; Isak
Jaap Staams bud på årets hold:
Alisson; Huijsen, Gabriel, van Dijk, Kerkez; Fernandes, Gravenberch, Palmer; Salah, Isak, Cunha
Peter Schmeichels bud på årets hold:
Alisson; Saliba, van Dijk, Gabriel; Alexander-Arnold, Gravenberch, Rice, Kerkez; Salah, Isak, Palmer
Hos Fredrik Ljungberg er det især opsigtsvækkende, at han har valgt at gøre plads til Omar Marmoush, som blot har spillet nogle få måneder hos Manchester City.
Inden for ganske kort tid ventes det at blive annonceret, hvilke spillere der finder plads til den officielle kåring af det bedste hold i Premier League denne sæson.
Der resterer to runder af sæsonen, der afsluttes den 25. maj.



















