Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Eksperter enige: United har brug for tre-fire nye spillere

31.03.2019 Kl. 16:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ole Gunnar Solskjær blev udnævnt til permanent Manchester United-manager tidligere på ugen, og nordmanden fejrede det ved at besejre Watford med 2-1 lørdag eftermiddag.

Præstationen var dog langt fra prangende og kom ovenpå to nederlag til henholdsvis Arsenal og Wolves, og Alan Shearer, der tidligere har scoret mål på samlebånd for Newcastle, mener, at United fortsat mangler tre-fire nye spillere for at være på omgangshøjde med Liverpool og Manchester City.

– Jeg tror ikke, at de vil være langt fra med tre eller fire nye spillere. Det bliver svært at lukke hullet, men de kommer til at være tættere på, hvor de gerne vil være, siger Shearer til BBC Match of the Day og bakkes op af Martin Keown:

– Vi ved, at han (Solskjær red.) får penge at handle for. Det centrale forsvar skal helt sikkert forstærkes, Herrera har ikke underskrevet en ny kontrakt, så måske en midtbanespiller, og med sikkerhed en højre back. Ashley Young er ved at være oppe i årene, så uden tvivl en højre back.

– De er ikke langt fra. Dette hold er i Champions Leagues kvartfinaler, så hele truppen skal ikke ændres, men det kommer til at blive dyrt.

Martin Keown var i sin karriere forbi klubber som Arsenal, Everton og Leicester.

Annonce