Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Vil være chokeret, hvis Chelsea ikke vinder Premier League om tre år

Af Morten Bruun Jørgensen
01.07.2020 Kl. 14:38
Paul Merson ser store perspektiver i det projekt, Frank Lampard har gang i hos Chelsea.

Lige nu er der rigtig langt fra Chelsea og op til Liverpool, men sådan vil det ikke blive ved med at være, hvis man spørger Paul Merson.

Den tidligere Arsenal-spiller, som nu er ekspert for Sky Sports, vurderer, at Chelsea har gang i noget meget spændende for tiden, og at klubben lige så langsomt vil nærme sig Liverpool – inden the Blues til sidst også vil overhale Jürgen Klopps mandskab.

– Jeg tror, at Chelsea mangler en venstre back, og de mangler måske også en ny midterforsvarer, og så vil de være en magtfaktor næste sæson. Jeg tror ikke, at de vil vinde Premier League næste sæson, men hullet vil ikke være så stort, siger Merson til Sky Sports.

– De mener det seriøst. Ejeren har været fantastisk. Han har vurderet det, og så er han slået til. Her er jeres penge. Han har set på situationen og tænkt, at Tottenham har problemer, og at Pep Guardiola ikke er i City for evigt. Nu forsøger han at komme i top fire, lukke hullet og udfordre, når de har chancen.

– Når Liverpool slår rekorder som nu, er det kun et spørgsmål om tid inden, at Barcelona og Real Madrid kommer efter deres spillere.

– Om tre eller fire år vil jeg være chokeret, hvis Chelsea ikke vinder Premier League, lyder det fra Merson.

I aften skal the Blues forsøge at holde fast i den gode form efter coronapausen, hvor det er blevet til tre sejre, når West Ham venter klokken 21.15.

Annonce