Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert udpeger specifikt lavpunkt: Her døde drømmen for Arsenal

Af Emil Plovgaard
14.05.2023 Kl. 20:13
Arsenals mesterskabsdrøm var død inden søndagens nederlag til Brighton, mener Roy Keane.

Arsenals titeldrømme blev slukket allerede inden søndagens 0-3-nederlag på hjemmebane til Brighton.

Det mener Roy Keane, der arbejder som ekspert på Sky Sports.

Han er af den overbevisning, at de to uafgjorte resultater mod West Ham og Southampton gjorde, at Premier League-drømmene blev slukket.

LÆS OGSÅ: Erik ten Hag presser på: Forhandler med Juventus-stjerne

– Når man ser på nogle af de kampe fra de seneste fem-seks uger, så skiller især kampene mod West Ham og Southampton sig ud.

– Jeg ved, at de tabte point mod Manchester City og Liverpool på udebane, hvilket kan ske. Man kan ikke vinde hver gang, og de har vundet 25 kampe, hvilket er fantastisk. Men de point, de tabte imod West Ham og Southampton, har helt sikkert slået dem ud af kurs.

– Vi så et hold i dag, der var ramt både fysisk og mentalt. Det var det virkelig. Så snart Brighton begyndte at vise muskler, så så de skarpere og hurtigere ud.

Keane mener desuden, at Arsenals manglende bredde også har spillet negativt ind. Derfor bør Mikel Arteta hente fire eller fem spillere i det kommende transfervindue til sommer, lyder opfordringen.

– Vi har sagt hele sæsonen, at hvis de fik et par skader, så ville de komme i vanskeligheder. Arsenal har ikke styrken og bredden, som Manchester City har.

– De er knappe på visse positioner. De bør hente fire eller fem spillere til sommer. Det er nemt at sige, men det handler om at få den rette spiller med den rette personlighed.

– Så hvis de kommer i denne position igen – på førstepladsen – og de har en eller to skader, så har de brug for kvalitet, der kan blive skiftet ind. Det så vi i dag med Manchester City, som skiftede Jack Grealish. Når Arsenal skifter spillere ind, svækker det holdet, siger Roy Keane til Sky Sports.

Arsenal kan naturligvis fortsat vinde mesterskabet, selvom det ser mere end svært ud. Klubben har fire point op til Manchester City, der tilmed har en kamp til gode. Der resterer to kampe for The Gunners.

LÆS OGSÅ: Tidl. Liverpool-spillere i skænderi: "Jeg blæser knoppen af dig"

LÆS OGSÅ: City-stjerne puster til ilden efter Arsenal-kollaps

 

Annonce