Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert sætter store spørgsmålstegn ved Cavani: United kommer ingen steder

09.10.2020 Kl. 18:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED
Det er tegn på, at Manchester United ingen vegne kommer, når klubben henter en spiller som Edinson Cavani. Det mener Paul Merson.
 
United hentede den tidligere PSG-angriber på en fri transfer på transfervinduets sidste dag i mandags.
 
Den 33-årige uruguayaner har foreløbig fået et år på Old Trafford, men De Røde Djævle har mulighed for at forlænge med yderligere et år.
 
Uniteds beslutning om at hente den aldrende angriber har vakt måben hos mange, der ikke forstår, at klubben blev nødt til at hente en spiller, der stod uden klub for at forstærke sig på angriberpositionerne.
 
Den tidligere Arsenal-spiller, Paul Merson, er en af de mange kritikere. Han har svært ved ikke at vise, at han er aldeles chokeret i sin klumme i Daily Star.
 
– Købet af Edinson Cavani er fuldstændig kønsløst. Det viser, at Manchester United ingen vegne kommer, skriver Merson blandt andet.
 
– Han har været ledig på transfermarkedet, siden jeg ved ikke hvornår, og angrebet er vist ikke klubbens største problem, når man taber 1-6 til Tottenham, uddyber Merson.
 
– Jeg troede, at de var en 'dark horse' til en placering i top-fire, men indtil de får fikset deres midterforsvar, kan jeg ikke se det ske.
 
– Cavani virker som et midlertidigt plaster på såret. Men så meget er han måske ikke engang værd, hvis jeg skal være ærlig. Jeg kan ikke se ham gøre en forskel, slutter Merson sin klumme.
Annonce