Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Sådan skal FCK gribe City-kampen an

Af Emil Plovgaard
05.10.2022 Kl. 11:08
Der venter en så godt som umulig opgave for F.C. København onsdag aften.
Der venter en svær opgave for Jacob Neestrup og F.C. København onsdag aften i Champions League-gruppespillet mod Manchester City, hvor man for alvor kommer på udebane.
 
Den tidligere OB-træner og sportsdirektør hos Brøndby IF, Troels Bech, har et bud på, hvordan F.C. København skal forsøge at spille op imod et af verdens bedste hold i øjeblikket.
– Hvis du ikke har et eller andet træk, du kan vinde på, så får du heller ikke uafgjort. Hvis målet er at slippe igennem uden et for stort nederlag, så skal man have et eller andet, man kan vinde på. Det vil jo så være dødbolde typisk – også selvom City er gode på det – og så handler det om at forsvare udad. Sådan at så meget af City’s 80 procent boldkontrol bliver skubbet så langt frem på banen som muligt og så langt ud i siden som muligt. Det er simpelt at sige, og meget svært at gøre, siger Bech i et længere interview med campo.dk.
 
Jakob Poulsen, der har en lang karriere i Superligaen hos AGF og FCM bag sig, fortæller også, at det er vigtigt at lægge en god defensiv plan forud for opgøret.
 
Inden onsdagens kamp har F.C. København også skrevet historie – det er dog formentlig en historieskrivning, de gerne ville være foruden. Læs mere her.
 
F.C. Københavns chance er dog formentlig heller ikke blevet ringere af, at en af Citys største stjerner formentlig spares til opgøret. Læs mere om den historie her.
 
Kampen mellem Manchester City og F.C. København sparkes i gang onsdag klokken 21.00 på Etihad Stadium og vises på TV3+, ligesom PLBOLD.DK naturligvis også følger kampen tæt.
Annonce